Du er her

Mangler du en dygtig ingeniør?

Dato: 19. juni 2017
Vil du have hjælp til at rekruttere dygtige internationale medarbejdere og samtidig gøre din virksomhed mere synlig internationalt. Så kan Greater Copenhagen-samarbejdet bidrage.

Din virksomhed har nu mulighed for at deltage i målrettede digitale internationale kampagner, som markedsfører jeres virksomhed i udlandet. Kampagnen starter medio august og løber i 8 uger. Næste kampagne markedsfører ledige ingeniørstillinger.


Kampagnen er digital, og retter sig mod relevante internationale målgrupper på sociale medier og branchespecifikke websites. Kampagnen løber i otte uger fra medio august. Det bliver tredje rekrutteringskampagne inden for Greater Copenhagen-samarbejdet, og de to tidligere har givet gode resultater hos de deltagende virksomheder.
 
Vær med i rekrutteringskampagnen om ingeniører
Det koster 20.000 kr. at være med som virksomhed. For det beløb får din virksomhed:

  • Mulighed at deltage med op til tre stillingsopslag

  • Mindst 5-10 screenede og relevante kandidater for hvert job, din virksomhed inkluderer i kampagnen

  •  International eksponering af din virksomhed og jobs over for ingeniører med minimum 3-5 års erfaring

Spørgsmål til kampagnen, kontakt Dan Rosenberg fra Copenhagen Capacity på mail eller telefon 60 85 15 60. 

Læs mere om kampagnen her

Fakta om Greater Copenhagen

  • Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem erhvervslivet, kommuner, regioner og organisationer i Østdanmark og Sydsverige. Formålet med samarbejdet er at skabe vækst og flere jobs.

  • Alle 46 østdanske og 33 skånske kommuner indgår i samarbejdet, ligesom de tre regioner Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne.

  • Visionen er, at Greater Copenhagen i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og samarbejdet har øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så vi som minimum er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.

Læs mere om, hvordan man som virksomhed kan bruge Greater Copenhagen.

 

Sidst opdateret

19.06.2017